Indikatorrapporten bliver brugt til at opgøre kvaliteten af indsatsen for ryge- og nikotinstop for den enkelte enhed. Den er et af flere redskaber til at følge op på effekten af indsatsen.
Pr. 01.01.2023 monitorerer STOPbasen forbrug af tobak og nikotin systematisk ved kursets start, ved afslutningen af kurset og efter 6 måneder. Nu er indikatorrapporten blevet opdateret for at inkorperere denne monitorering. Som noget nyt bliver stopraten opgjort for hver enkelt gruppe af tobak og nikotin samt et kombineret forbrug.
Det vil sige, at hvis en deltager kommer på et forløb udelukkende med et forbrug af cigaretter, så vil deltageren indgå i beregningen af stopraten kun for cigaretter, pibe og lign. Tilsvarende hvis en deltager kommer på et forløb for at kvitte snus, så vil deltageren tælle med i beregningen for stopraten kun for snus/nikotinposer/tyggetobak og så fremdeles. Kommer en deltager ind med forbrug af flere produkter, bliver deltageren afrapporteret under kombineret forbrug.
Denne opgørelsesmetode giver en ny mulighed for at se, hvordan forbruget og stopraterne fordeler sig. Indikatorrappporten opgør i lighed med tidligere en fælles stoprate – både ved kursets afslutning og efter 6 måneder. Dette er selve indikatoren og har alle typer af forbrug inkluderet.
Et succesfuldt stop er, at det forbrug deltageren har ved kursusstart, skal deltageren være stoppet med ved afslutning af kurset og/eller efter 6 måneder.
Guiden til fortolkning af indikatorrapporten er også opdateret. Du finder guiden her.
|