Se nyhedsbrevet i browser
 
 

Indtastningsfrist for 2024: 19. juni 2025

Kvinde, der taster ind på computer
Som altid udgiver STOPbasens sekretariat forskellige rapporter baseret på data på forløb fra det sidste kalenderår i juni måned.
 
I år er ingen undtagelse, og som vi mindede om i nyhedsbrevet i januar måned, er det derfor vigtigt at få gemt og afsluttet forløb fra 2024 så snart, at de er afsluttede. 
 
Hvis forløbene i din kommune eller enhed skal indgå i disse rapporter i juni 2025, skal forløbene for 2024 gemmes og afsluttes senest den 19. juni 2025. 

Nye skemaer til forløb efter sommerferien

Basisskema, hvor puljer udfyldes
Rygestoppuljen er afsluttet, og puljen er derfor fjernet fra STOPbasens skemaer.
 
Ændringen på skemaerne er lille, så rådgiverne nu ikke kan sætte kryds i Rygestoppuljen. Vi anbefaler derfor, at enhederne bruger de opdaterede skemaer til nye hold, der påbegyndes efter sommerferien, når det passer ind. 
 
Du finder skemaerne til voksne over 25 år øverst på siden samt ungeskemaer for unge op til 25 år længere nede på stopbasen.dk -> For Rådgiverne -> STOPbasen spørgeskemaer eller her
 
STOPbasens sekretariat planlægger en opdatering af tastselv-miljøet i juni måned, så Rygestoppuljen bliver fjernet som afkrydsning for forløb med startdato fra år 2025 og frem i tastselv-miljøet. 
 

Er du i tvivl om, hvordan STOPbasens skemaer skal udfyldes?

Vejskilt med teksten
Så kan du bruge den opdaterede "Manual til STOPbasens skemaer". Opdateringen er en god anledning til at løbe den igennem og se, om du og dine kolleger udfylder skemaerne korrekt.
 
Manualen følger skemaerne i opbygning, og den kan derfor bruges som opslagsværk. Du finder manualen på stopbasen.dk -> For Rådgiverne -> STOPbasen spørgeskemaer eller her

Kom du ikke igennem på telefonen?

Telefonrør, der hænger nedad
Så kan du altid skrive en mail til STOPbasens sekretariat på stopbasen@regionh.dk
 
Sekretariatet har telefontid mandag fra kl. 9-11.30 og onsdag og torsdag fra kl. 12.30-15.00. Mailen tjekker vi løbende alle dage, så send os en mail,  hvis du ikke kommer igennem på telefonen, så svarer vi og ringer også gerne til dig så hurtigt, at det er muligt. 
 
Du kan altid finde aktuelle telefonåbningstider, telefonnummer og ferielukninger på stopbasen.dk -> Om os -> Kontakt sekretariatet eller her
 STOPbasen, Tlf.: 3816 3853 stopbasen.dk

  Link til LinkedIn-side