 |
STOPbasens nyeste forskning
|
|
Hvert år bliver mellem 8.000 og 12.000 deltagere på stopforløb i Danmark dokumenteret og sikret i STOPbasen. Kommunerne og andre aktører på stopområdet gør en stor indsats for at indsamle disse data, der indgår i forskning. I nyhedsbrevet kan du læse mere om resultaterrne fra forskningsartikler, der er udgivet i 2024 og 2025:
|
|
|
|
 |
|
 |
Deltagere ryger ikke nødvendigvis, fordi de ikke tager telefonen …
|
|
Et nyt studie fra STOPbasen viser, at det er for konservativt at kategorisere alle deltagere, der ikke tager telefonen ved 6 måneders opfølgningen, som rygere eller brugere af nikotin:
38 % af de deltagere, som forskerne fik kontakt til som følge af en intensiveret opfølgningsproces, havde et succesfuldt stopforløb efter 6 måneder. I den rutinemæssige opfølgning efter 6 måneder var deltagerne ellers blevet opgivet, fordi rådgiverne ikke kunne få fat på dem. Stopraten er lavere end de 46 %, der havde et succesfuldt stop i den rutinemæssige opfølgning, men stadig langt fra 0 %, som man konservativt anvender ved manglende opfølgning. Det er vigtigt at sørge for en så høj opfølgningsrate som muligt, så afrapporteringen bliver så præcis som mulig. Derfor vil STOPbasen - også efter drøftelser i STOPbasens Brugergruppe og Rådgivende Gruppe i foråret 2025 - synliggøre gennemført opfølgning bedre i indikatoren for opfølgning fra efteråret 2025.
Du kan også læse mere om udviklingen af den intensiverede opfølgningsproces med baggrund i et interviewstudie. Her blev rådgivere interviewet ligesom deltagere, der var blevet opgivet ved den rutinemæssige opfølgning. Dette studie har bl.a. resulteret i, at det i STOPbasens tastselv-miljø er muligt for rådgiverne at markere aftaler om 6 måneders opfølgning på specifikke ugedage og tidspunkter samt at angive, om deltagerne ønsker en påmindelse om, at opfølgningen snart finder sted.
|
|
|
|
 |
|
 |
Virker standardforløbet i forskellige settings og til forskellige målgrupper?
|
|
I 1995 blev det 6 uger lange intensive Guld Standard Program (GSP) udviklet og implementeret i hele Danmark. Som det blev fremlagt på STOPbasens temadag 2023, så bliver standardforløbet også udbudt i andre fysiske rammer og til andre målgrupper. Det har inspireret STOPbasens forskere til i samarbejde med praksis i kommunerne og på socialområdet og at undersøge standardprogrammet i forskellige settings og til forskellige målgrupper:
|
STOPbasens studie viser, at det er godt at bruge "Rygestop i naturen" til de deltagere, der gerne vil ud at gå i naturen. Forløbene i naturen har nemlig samme gode effekt som standardforløbene:
43 % af deltagerne var røgfri efter 6 måneder, og det ligger på samme gode niveau som standardprogrammet generelt. En konklusion som Sanne Staal, Sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulent i Holstebro Kommune (på billedet til højre) er virkelig positiv over: "Jeg havde på fornemmelsen, at metoden holder, men at få STOPbasens forskere til at undersøge det, så vi kan se, at effekten er så god, giver mere blod på tanden."
At rykke rygestoppet ud i naturen giver mulighed for fysisk aktivitet, involvering af naturen og frisk luft. Sanne Staal har på STOPbasens temadag 2023 fremlagt hendes erfaringer med metoden under titlen "Fra det hvide rum til det grønne rum", og hvad det kræver i forberedelsen - ikke mindst hvis regn og blæst sætter ind. Du kan finde video og slides fra oplægget fra temadagen via linket.
|
STOPbasens studie viser, at storgruppe-baserede rygestopinterventioner ser ud til at være mindst lige så effektive som den standardiserede rygestopintervention i Danmark. Resultaterne indikerer højere rygestoprater - ikke mindst efter 6 måneder og understreger potentialet i at implementere disse interventioner som strategier til at reducere forekomsten af rygning.
Kvitter-forløbet i Silkeborg Kommune er baseret på GSP og involverer store grupper med ca. 70 deltagere, mens det almindelige GSP har væsentligt færre deltagere i en gruppe. Udover det standardiserede indhold inkluderer Kvitter-forløb også sociale aktiviteter, støttende opkald, certifikater, fejringer og muligheder for at vinde præmier.
På STOPbasens temadag 2023 delte Marianne Ahrenkiel Søgaard, Specialkonsulent i Silkeborg Kommune, erfaringer med Kvitterforløb, og hvordan det løfter rekrutteringen i samarbejde med andre midtjyske kommuner. Du kan finde video og slides fra oplægget fra temadagen via linket.
|
Rygestop for særligt socialt sårbare
|
|
For særligt sårbare personer kan det være en ekstra udfordring at indpasse et rygestopprogram i en vanskelig hverdag. Derfor er resultaterne samarbejdsprojektet fra fire danske kommuner meget interessante. Også for denne gruppe var forløbet baseret på GSP. Der indgik både rådgivere og socialpædagog i forløbene, ligesom apotekspersonale deltog. Støttemedicinen blev udleveret på mødet, så deltagerne ikke skulle indpasse et besøg på apoteket.
STOPbasens studie viser det positive, at de særligt socialt sårbare rent faktisk deltog i en rygestopintervention. Nogle havde succes med deres rygestop, også selvom det for halvdelen var midlertidigt. Stopraten i slutningen af interventionen var 29 % for de særligt socialt sårbare, sammenlignet med 51 % for den generelle population af rygere. Ved opfølgningen efter 6 måneder var der 5 (14 %) af de særligt socialt sårbare der fastholdt rygestoppet.
På STOPbasens temadag 2023 delte Mette Philippsberg Jepsen, Leder af Sundhedsfællesskabet og Mette Nielsen, Sundhedskonsulent i Glostrup Kommune deres erfaringer med at lave rygestop for særligt socialt sårbare og at arbejde sammen på tværs af Social- og Sundhedsområdet. Du kan finde video og slides fra oplægget fra temadagen via linket.
|
|
|
|
 |
|
 |
Vil patienter med type 2-diabetes have større succes med rygestop end andre?
|
|
Det spørgsmål ønskede STOPbasens forskere at undersøge. Rygning bidrager nemlig i høj grad til risikoen for følgesygdomme og tidlig død for patienter med type 2-diabetes, og et rygestop reducerer dødeligheden med omkring 30 % for disse patienter.
Mod forventning fandt forskerne i studiet ingen forskel på grupperne med og uden type 2-diabetes. De har samme succesrate for et rygestop. Studiet viste samtidig, at den vigtigste faktor for at have succes med sit rygestop var at have deltaget i mindst 75 % af møderne i rygestopforløbet. Der var også større succes blandt deltagere mellem 36 og 64 år og deltagere, som tidligere har brugt mere end 3 forsøg på at stoppe, inden de deltog i forløbet.
|
|
|
|
 |
|
|