Temarapporten fra STOPbasen viser lovende resultater for borgere i stopforløb for brugen af nikotinprodukter som e-cigaretter/vapes, snus, nikotinposer, tyggetobak, opvarmet tobak og vandpibe - uden samtidig at ryge.
Resultaterne understøtter, at stopforløb for rygning kan overføres til stopforløb for brugere af nikotinprodukter i real-life.
Rapporten viser desuden, at deltagerne kommer fra en bred aldersgruppe, og at den kontinuerlige stoprate efter 6 måneder ser lovende ud – selv når alle deltagere uden opfølgning regnes som fortsatte brugere af nikotin.
"Der er dog stadig kun tale om en mindre gruppe deltagere, så det bliver spændende at se om resultaterne holder i de næste opgørelser", udtaler overlæge og WHO-CC Direktør på Clinical Health Promotion Centre, Hanne Tønnesen. Hun fortsætter: "Alligevel er det allerede nu vigtigt at udbrede viden om den lovende effekt af stopforløbene ved brug af nikotinprodukter uden samtidig rygning og at åbne bredere op for stopforløbene for denne gruppe. På den måde får flere en bedre støtte til stopforløb for nikotinprodukter".
Rapporten omfatter deltagere, der startede et stopforløb i perioden 2023-2024 med 6 måneders opfølgning ind i 2025. Rapporten indeholder også STOPbasens anbefalinger til den videre indsats på området.
Find STOPbasens temarapport her!
|